Fredag på hospitalet

Fredag morgen stod vi op lidt over 6.30 efter en kølig god nats søvn. Her til morgen var det ikke så koldt som de andre dage, så efter badet tog vi en kop Nescafe på altan lige i morgensolen. Vi gik op af alle trapperne (svarer ca til 3-4 sal) til restaurant for at få morgenmad. 

Efter morgenmaden var der igen en lille gåtur op og ned af bjergene, igen vi mødtes med Bhushan på hospitalet kl 9. Bhushan skulle lige checke/stemple ind hvorefter vi gik helt ned i bunden af hospitalet for at aflevere Helle på fødeafdelingen. Så gik Bhushan og jeg op igen af alle trapperne og gik op til IT-afdelingen. 

Vi fik installeret en server og sad og snakkede meget om hvilke planer de har for fremtiden og hvilken slags udstyr de kunne få brug for. Fra sidste container med 100 computere, har de omkring 15 stående på lager. De har alle en eller anden form for defekt, og bliver brugt som reservedele. De har fået fordelt alle de andre til de forskellige afdelinger, og der er også kommet 10-15 stk ud til de forskellige Outpost klinikker, som ligger i forskellige små landsbyer i bjergene.

Næsten alle walkie talkie er også i brug. Alle vagter og afdelingsledere er udstyret med dem, og det letter deres daglige arbejde meget – jeg lagde blandt andet mærke til en af vagterne havde en walkie talkie som stadig havde vores labels med kanalnumre siddende.

Kl 11.30 skulle Bhushan og jeg deltage i et videomøde sammen med Dr Koju. Det var med NREN i Kathmandu (Læs mere). Mødet foregik på nepalesisk, så jeg forstod ikke noget, men fik fortalt at Dhulikhel Hospital er ved at undersøge muligheden for at få NREN netværket ind på hospitalet.

Lidt i 13 gik vi ned til fødeafdelingen for at hente Helle, og så gik vi 3 til frokost. I dag skulle vi spise på en af de små lokale “garage-cafeer”, som var berømt for dagens ret om fredagen – momo – som er noget kylling blandet med grønsager og mange krydderier, og så pakket ind i noget dej og så kogt i trykkoger. Vi smagte det også sidste gang, og Helle skulle ikke smage igen – jeg spiste dem og de smagte ok, men f… hvor var de stærke.

Efter frokost gik vi til IT-afdelingen hvor vi snakkede og arbejdede indtil kl 15 hvor Bhushan sagde at nu stoppede vi for i dag, da han skulle hjem og hjælpe med forberedelserne til i aften, hvor Helle og jeg er inviteret til spisning i hans hjem.

Vi gik hjem til hotellet, hvor vi tog en kop kaffe og sad og nød de sidste solstråler, inden solen gik ned bag bjergene. 

Bhushan hentede os kl 18 og meget af familien var samlet for at møde os. Vi skulle sidde i stuen på små tæpper, der er eneste møbel i stuen. Vi fik først nogle pomfritter og nogle grøntsagskugler de havde lavet i noget olie… Det smagte meget godt. Så fik vi reje Chips… Ikk godt…. Og så noget Chips/ brød agtigt noget dertil rødvin og hvidvin fra en lokal vin bønne men der var banderoler på…. Bhushan ville ikke turde servere noget som ikk var ok, sagde han. Så fik vi også Suminas mor hjemmebrændte ris vin… smagte specielt men ok. Så delte vi gaver ud… De takkede men åbnede dem ikk !!!!! Bhushan bedstemor havde fødselsdag så hun delte bolcher ud, fyldte 85 år, men er frisk gammel dame. Hun taler ikk nepalesisk, hun taler local tong meget anderledes end nepalesisk, så Sumina forstår ikke alt hun siger. Sumina er en frisk pige, fed humor… Vi grinte meget. Så delte de gaver ud, jeg gik en meget fin kande til vin i messing og Helle fik ligeledes en kande til vand. Helle fik en gave af Bhushan mor. En lille stof pung med 10 rubies i ca 70 ører. Så sødt af hende. Tænker det sjovt de giver en pung…. Den skulle holde penge siger de.

Nå så skulle vi ud i køkkenet og spise aftensmad. 

Tror de havde lavet mad hele dagen. Bhushan havde kørt på torvet kl 6 om morgenen og købt nogle af ingredienserne fortalte han… Vi fik : ris med kokosnød, suppe med kartofler og grøntsager , alm kyllinge stk med ben, blomkål med grønt, kylling i carry, Nudler, dressing med tomat, samt grønt og frugt. Dertil kogt vand og øl til mig og Bhushan. Bhushan var så glad og stolt. Vi spiste kun os tre, Sumina kiggede på og ammede den lille under et tørklæde. De andre spiser bagefter… Da vi var færdige gik vi tilbage til stuen. Så fik vi det dyre eftertragtede kaffe han havde bestilt ved lokal kaffeproducent, det smagte godt. Efter 5 min sagde han “now i Call for pickup” og så skulle vi hjem. Han kørte med og vi havde lige sat os da han sagde: Michael now we smoke. Det trængte han til. Så spurgte han hvad vi havde syntes om huset maden osv. Vi roste det hele og han var så taknemmelig. Så det var en dejlig dag og kl 21:45 lå vi i vores seng igen – der er strøm men koldt på værelset.

Hotellet havde lagt varmedunke i sengen, så vi sad og læste og skrev et stykke tid.

I morgen lørdag er det deres eneste fridag, og vi skal med Bhushan, Sumina og den lille på tur til Kathmandu.

Dette indlæg blev udgivet i Nepal 2016. Bogmærk permalinket.