Jeg fik her torsdag eftermiddag at vide af vores fragtfirma, at der var problemer med at få godset frem til tiden.
Først var der en mindre forsinkelse i ankomsten med skib til Calcutta. Derefter blev vores udstyr taget ud af tolden til special kontrol. Så ramte vi en masse helligdage i Indien. Efter en del dage med stor mail aktivitet, fik jeg at vide at tolderne ikke lige var til at træffe, men ville vende tilbage. Så havde krævede tolden original dokumenter på udstyret fra både afsender og modtager.
Det tog så ydeligere nogle dage for tolderne at meddele, hvilke papirer de egentlig skulle have for at frigive godset. Både hospitalet og jeg fik med ekspres sendt diverse underskrevne original dokumenter til Calcutta. Efter endnu flere dages mailaktivitet, blev godset endelig blevet frigivet i Calcutta, men fragt agent i Calcutta kunne oplyse at det ikke var de eneste problemer vi havde. På grund af store toldmæssige problemer på grænsen mellem Indien og Nepal, turde de ikke love godset frem før om 10 – 20 dage fra dags dato.
Den seneste forsinkelse ville betyde at udstyret ikke ville være på Dhulikhel Hospital mens jeg var der, så derfor besluttede jeg i eftermiddag kl 15.30, at udskyde vores tur til hospitalet. Hvornår turen så bliver, ved jeg endnu ikke.
Jeg afventer nu status fra hospitalet, og så snart udstyret er fremme, finder jeg nye datoer for turen – for afsted skal vi. Jeg regner i skrivende stund med at det bliver i januar – marts.
SURT SURT SURT med al det arbejde der er lagt i projektet – så falder turen til jorden 18 timer før afgang pga en masse toldere og en masse bureaukrati. Nå sådan er den del af verden, og vi kan jo bare se frem til at udstyret kommer til Dhulikhel Hospital uden skader.
Helle og jeg har nu pakket de mange tusser, spil, tegnebøger osv vi har købt til børnene på hospitalet, ned i kasser, så det er klar til vi skal afsted – hmm hvordan skal vi have plads til alt dette i bagagen – den tid den sorg 🙂