Så er vi ankommet til Dhulikhel, hvor vi skal være den næste uges tid.
Turen herned gik fint – først til Doha i Qatar, hvor vi havde en overnatning. Doha er en stor byggeplads, med megen luksus og rigdom. Det tog ca ½ time fra lufthavn til vores hotel – Grand Hyatt, som var et meget stort og flot hotel.
Tidlig søndag
morgen blev vi kørt til lufthavnen i Doha, og kom afsted til tiden.
Anderledes skilt end hjemme 🙂
Vi landede i silende regn i Kathmandu lufthavn kl 16.30 lokal tid, og blev hentet af folk fra hospitalet. Hold nu op hvor er der mange mennesker i Kathmandu – de kører i venstre side af vejen (det meste af tiden) og tuder i hornet hele tiden. Der var meget beskidt i Kathmandu.
Turen til Dhulikhel var også en oplevelse, meget små veje op og ned af bjergene. Mange af de mindre veje er jordveje – vi havde dog asfalt hele vejen. Vi blev sat af på vores hotel kl 18.30 – Dhulikhel Lodge Resort, og fik anvist vores værelse nr 204. Hmm det er små og ydmyge forhold. Er lidt spændt på hvordan vi får sovet, da madrasserne er lige så hårde som plankegulvet og der er ingen varme på værelserne.
Vi bliver afhentet mandag morgen kl 9, og skal så på hospitalet
2 Responses to Ankommet til Dhulikhel