Anden dag – på hospitalet

Vi stod op kl 06.30 – det var meget koldt på værelset, så det var hurtigt ud i det varme bad, og så få noget tøj på. Vi lavede en kop Nescafe, og tog ekstra trøje på og satte os ud på terrassen og nød udsigten og stilheden. Ved 7.30 tiden smuttede vi op af de mange trapper og fik morgenmad. Solen varmer meget så tidligt på dagen, så temperaturen stiger hurtigt, og vi kunne sidde ude og spise.

Vi gik fra hotellet kl 8.40 og med et lille stop ved en lille bod, hvor vi købte vand – 20 Nepalesiske Rupee for 2 x ½ liter (under kr 1,50) – tog turen kun 20 minutter. Vi fik set morgentrafikken i Dhulikhel, som vist kun kan betegnes som en anelse speciel. En masse busser med skolebørn, ansatte til hospitalet, specielle patientbusser, traktorer, lastbiler, motorcykler, får, høns, geder, hunde i en skøn sammenblanding.

Vi mødtes lidt over 9 med Mr Bushnan og herefter blev Helle hentet – hun skulle i dag være på fødeafdelingen.

Mit nye kontor med eget skrivebord i Dhulikhel

Jeg startede dagen med snak omkring deres opbygning af netværket. Mr Bushnan er uddannet IT-mand, og startede på hospitalet for næsten 6 år siden. Han er i gang med at op- og udbygge deres netværk. Alt netværk lavet de seneste 5 år er OK, med fiber osv, mens alt det gamle netværk er noget rod. Da hospitalet ligger på en bjergskråning og består af mange bygninger, er kabler trukket op og ned af bjerget, hængende i træer og på metalpinde. Dette gør fejlsøgning noget vanskeligt hvilket jeg opdagede senere.

Løs forbindelse – hvor ?

Midt på formiddagen var det tid til en kop Black Tea + Smoke på den lokale “garage-cafe”, der ligger lige uden for hospitalet.

Vores lille tjener på “garage-cafe” i gang med opvasken

Jeg skulle til Community bygningen, hvor jeg skulle hjælpe med at opstille de computere vi har leveret. Det var så fra IT-afdelingen 80 trin ned til bygningen, efter et stykke tid at fandt vi ud af, at netværket ikke virkede. Så var det 120 trin op til selve administrationsbygningen, hvor kablet gik op. Her fandt vi en løs forbindelse i stikket, som vi fik lavet, og så var det 120 trin ned igen for at få alle computere på nettet. Da vi var færdige var der så igen 80 trin op til IT-afdelingen. Det er ikke noget at sige til at man kan mærke det i benene hver aften.

Der går megen tid på at rende frem og tilbage mellem de forskellige afdelinger, så nu var det efterhånden tid til frokost, og Mr Bushnan og jeg gik ud for at finde Helle. Det tog noget tid og en del trapper, at finde hende inde på en fødestue. Hun havde været med til 2 fødsler den formiddag, under – efter vore forhold – meget primitive forhold.

Vi spiste i den anden af deres kantiner i dag, og fik ris, stærk karrysovs, kylling og grønsager. Alle ansatte har et kort, som de holder op til en læser, og så kan de vælge hvad de kunne tænke sig, printe kvittering ud og aflevere den ved disken. Betaling sker så den efterfølgende måned. Dette system er helt nyt og gør at man nu ikke skal håndtere de beskidte penge i kantinen.

Efter frokost og en lille tur på “garage-cafe”, fik vi igen afleveret Helle på fødeafdelingen. Vi gik tilbage til IT-afdelingen, hvor vi snakkede om hvad de ellers kunne tænke sig, at jeg skulle hjæpe med. De gemmer pt alle data lokalt på maskinerne rundt om på hospitalet, og har ingen fælles filserver. Nu er vi gået i gang med at designe et servermiljø bestående af de 2 servere SBF har doneret.

Den ene skal være en Active Direktory Domain server med alle brugerne, mens den anden skal laves til en filserver til alle deres data. Vi skal have andre ting på plads først, men jeg går i gang med installation af server og opsætning af deres nye domain i morgen onsdag.

Senere på eftermiddagen var vi nede i “Dental-department” og ordne nogle computere. Dagen sluttede lidt over 16, hvor Helle kom tilbage fra fødeafdelingen. Hun havde om eftermiddagen været med til yderligere 4 fødsler, og hjulpet hvor hun kunne med at hente ting, trøste osv. Hun oplevede hvor simple forhold der er under en fødsel foregår – nogle gange 4 – 6 på samme stue. Beskidte dyner osv blev brugt af mange kvinder, dårlige drops, manglende rengøring på stuerne, meget beskidte toiletter, kun 1 læge til hele afdelingen. Det er sygeplejesker som hjælper/ordner fødslen, og kun hvis der er problemer tilkaldes lægen. Sygeplejesker klipper, syr og tager i mod børn i et væk. Personalet er meget søde og gør alt hvad de ved for at hjælpe folk, men det er lærdom og viden, som til tider mangler i forhold til det vi er vandt til fra DK. Helle har nu en del indtryk som skal fordøjes, da alle fødsler ikke gik lige godt.

En dejlig lille pige kom til verden kl 11.45 og vejede 3225 gram

Folk betaler for behandling på sygehuset – hvis de kan – og prisen for en fødsel incl 24 timer på sygehuset er ca 1000 Rupee (lige under kr 70).

Vi begav os på gåben hjem til hotellet, hvor eftermiddagen blev tilbragt på terrassen med en masse snak om dagens oplevelser og Nescafe. Klokken er nu lidt over 19, og vi sidder ved det åbne ildsted (vi lugter som brandmænd hver aften, men her er varmt) og skriver på dagens oplevelser. Om lidt vil vi tage noget aftensmad, og så håber vi at varmeblæser er sat på vores værelse !!.

Onsdagens plan: Vi går igen til hospitalet og møder kl 9, jeg skal lave Active Directory + servere og Helle skal på Neonatal afdeling (fortidligt fødte) samt børneafdelingen – endnu en spændende dag venter.