Nepal, republik i Himalaya. Landet rummer verdens højeste bjerge, men mod syd, neden for Himalaya, også frugtbare og tætbefolkede lavlandsområder.
Nepal var længe ret isoleret fra omverdenen; først i 1950’erne og med indisk støtte blev de første vejforbindelser sydpå etableret, og den traditionelle orientering mod Tibet via vanskelige karavaneruter blev udkonkurreret af tættere politiske og handelsmæssige forbindelser med Indien. Med overvældende bjerglandskaber og talrige kulturelle monumenter er Nepal et populært turistmål. Indtil 2008 var landet et kongedømme.
Dansk navn | Nepal |
Lokalt navn | Sanghiya Loktantrik Ganatantra Nepal (Den Føderale Demokratiske Republik Nepal) |
Engelsk navn | Nepal |
Areal | 147.200 km2 |
Indbyggertal (2007) | 28.300.000 |
Hovedstad | Kathmandu |
Sprog | nepalesisk (off.), flere end 100 indoariske og tibeto-burmesiske sprog |
Befolkning | nepalesere 53%, bihari 18%, tharu 5%, tamang 5%, newar 3%, andre 16% |
Religion | hinduer 87%, buddhister 8%, muslimer 4%, andre 1% |
Møntenhed | rupee |
Møntkode | NPR |
Nationalitetsmærke til biler | NEP (uofficiel) |
Internetdomænenavn | .np |
BNP pr. indb. (2007) | 232 $ |
Middellevetid (2007) | mænd 62 år, kvinder 63 år |
Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,527 |
Indeks for levevilkår (position) | 138 |
Nationalflag
Nepals flag, som blev officielt antaget i 1962, er verdens eneste ikke-rektangulære nationalflag. Læs mere om Nepals nationalflag.
Naturgeografi
Nepal kan inddeles i tre naturgeografiske zoner: det varme og frugtbare lavland i syd, bakkeregionen centralt i landet, og de tyndtbefolkede bjerge mod nord. Læs mere om Nepals naturgeografi.
Økonomi og erhverv
Nepal er et af verdens fattigste lande. Pga. bjergene har det været vanskeligt at udbyggge infrastrukturen, og landet er økonomisk stærkt afhængig af Indien. Læs mere om Nepals økonomi og erhverv.
Folkeslag
Landets ca. 28 mio. indbyggere er fordelt på mange kaster og etniske grupper med hver deres egen kultur. Læs mere om Nepals folkeslag.
Sprog
Det officielle sprog er nepali, men herudover tales mere end 100 andre sprog. Læs mere om Nepals sprog.
Religion
Nepal.
Langt størstedelen af nepaleserne er hinduer, men der er endvidere et vigtigt buddhistisk islæt. Læs mere om Nepals religioner.
Forfatning
Nepals forfatningsforhold er uafklarede. I 2007 blev en midlertidig forfatning vedtaget. Læs mere om Nepals forfatning.
Uddannelse
Forholdene for uddannelse i Nepal præges af fattigdommen. Andelen af analfabeter vurderes til at ligge på mere end 2/3 af den voksne befolkning. Læs mere om Nepals uddannelsesforhold.
© Mathilde foto/Søren Lauridsen
Nepal. Nagarkot på østskråningen af Kathmandudalen ligger på en højderyg med udsigt til bjergområdet Langtang Himal. I baggrunden tv. bjerget Gosainkund (5862 m) og th. Langtang (7246 m). Foran ligger karakteristiske, intensivt opdyrkede terrassemarker med risavl. Læs mere
Billedkunst og arkitektur
Kunsten i Nepal er især præget af indisk kunst, men en ikke uvæsentlig påvirkning har fundet sted fra Tibet og Kina. Læs mere om Nepals billedkunst og arkitektur.
Litteratur
Nepalesisk litteratur er gennem historien først og fremmest blev skrevet på sprogene sanskrit, newari og nepali. Læs mere omNepals litteratur.
Historie
Der var egentlige statsdannelser tilbage i 300-400-t., men staten Nepal blev først en realitet i anden halvdel af 1700-t. Læs mere om Nepals historie.
Kilde: denstoredanske.dk